Danish English Finnish French German Norwegian Swedish

Calumma parsonii

Artsprofil
Calumma parsonii 

 

Underarter:
Calumma parsonii parsonii
Calumma parsoni cristifer
 

 

Terra typica/ typelokaliteten.
Vides ikke. 

 

Etymologi:
Det videnskabelige slægtsnavn Calumma, blev oprettet af GRAY I 1865 (1864) og stammer højst sandsynligt fra det græske ord Kalymma (afledt af kalypso), som betyder sløret eller dækning. Ordet Calumma findes dog også på latin og skulle have samme betydning. Cuvier opkaldte arten parsonii efter J. Parson, som rent faktisk først havde beskrevet arten som Chameleonis rarissima
Cristifer stammer fra det lantiske ”cristi” som betyder kam.
På dansk kalder nogle folk den for parson kamæleon.

 

Systematisk historie:
1824 - Chamaeleo parsonii CUVIER
1832 - Chamaeleo madecasseus -  LESSON
1843 - Chamaeleo madecassus -  FITZINGER
1865 - Dicranosaura parsonii - GRAY
1887 - Chamaeleon parsonii  - BOULENGER
1893 - Chamaeleon parsonii  -  MOCQUARD
1911 - Chamaeleo parsonii  - WERNER
1913 - Chamaeleo parsonsi parsonsi  - METHUEN & HEWITT
1922 - Chamaeleon partonsi - KAUDERN  
1966 - Chamaeleo parsonii - MERTENS
1971 - Chamaeleo parsonii parsonii - BRYGOO
1978 - Chamaeleo parsonii parsonii - BRYGOO
1986 - Calumma parsonii parsonii - KLAVER & BÖHME
1994 - Calumma parsonii - GLAW & VENCES

1913 - Chamaeleon parsonsi var. cristifer - METHUEN & HEWITT
1966 - Chamaeleo parsonii – MERTENS
1971 - Chamaeleo parsonii var. cristifer  - BRYGOO
1973 - Chamaeleo parsonii cristifer  - MERTENS
1978 - Chamaeleo parsonii var. cristifer - BRYGOO
1988 - Chamaeleo parsonii crucifer - TELEFORD
1999 - Calumma parsonii - NECAS
2004 - Calumma parsoni cristiferum - LUTZMANN & LUTZMANN
2005 - Calumma parsoni cristifer - GLAW
 

 

Slægtskab:
Parsonii
komplekset Calumma parsonii er nærmest beslægtet med arter som C. globifer,  C. oshaughnessyi og C. ambreense.
 
Læs mere om systematik HER!

 

Morfologisk beskrivelse:
Calumma parsonii parsonii hannerne bliver op til 70 cm i total længde, men størrelsen varierer fra individ til individ og fra hvilken lokalitet. Hunnerne bliver op til 50 cm. Vægten er ca. 350-700 g, måske endda mere, afhængigt af køn og lokalitet. Parietalkammen er ikke udviklet. Hjelmen er flad, men strækker sig højt bagud.  Rostralkammen er stærkt udviklet hos hannerne og noget mindre hos hunnerne. Hos hannerne vokser der to rostrale udvækster. Supra-orbitalkammen består af en række knudrede skæl. Lateralkammen er særskilt og fortsætter mod toppen af hjelmen. Occipital-lapperne er kun lidt udviklede og danner bagsiden af hjelmen. Gular og ventralkammen er ikke udviklet. Dorsalkammen er kun udviklet hos underarten Calumma parsonii cristifer, som består af små kegleformede skæl. Den generelle skælering er homogen og løber i tværgående rækker. Halen hos både hunner og hanner er generelt længere end kroppen. Denne art bliver muligvis 15 år eller ældre.

Calumma parsonii cristifer skiller sig ud fra nominantformen ved at være lidt mindre, ca. 50 cm og have den førnævnte dorsalkam.
Læs mere om morfologi HER! Læs mere om inddeling af kam og hjelm HER! Og skæl HER!

 

 

Calumma parsonii parsonii, 1.0. Nosy Boraha.
Calumma parsonii parsonii, 1.0. Nosy Boraha.

Calumma parsonii parsonii, 0.1. Farm.
Calumma parsonii parsonii, 0.1. Farm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

Calumma parsonii cristifer, 0.1. Fangenskab.
Calumma parsonii cristifer, 0.1. Fangenskab.
Calumma parsonii cristifer, 1.0. Andasibe.
Calumma parsonii cristifer, 1.0. Andasibe.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kønsbestemmelse:
Hannerne bliver længere end hunnerne og har flottere farver. Kønsmodne hanner har de rostrale udvækster. 

 

Lungerne:
Calumma parsonii har ikke den lille hinde øverst fortil. Lungerne har et varieret antal af mindre vægge,
som bevæger sig fra den øverste, forreste og nederste del af lungen og lidt
ind i lumen. Skillevæggene er små og deler ikke lungen op i kamre.
Læs mere om lungerne HER!
 

 

Hemipenis:
C. parsonii har sandsynligvis fire rotulae og måske to papillae felter, en ved hver sulcal rotulae. Den dårlige beskrivelse skyldes, at Domergue (1965) & Brygoo (1971) ikke har beskrevet den i detaljer og med de samme ord, som man gør i dag.
Læs mere om hemipenis HER!

 

Karyotype:
36 = 12M + 24M
Læs mere karyologi HER!
 

Farver:
Den øverste del af hoved og de rostrale udvækster er brune eller grå.  En del individer har en hvid eller gul prik på siden af kroppen.  Mørkere striber bagerst fra ryggen løber skævt frem og ned langs kroppen.  Hunnerne er normalt ensfarvet grønne med gule eller orange øjenlåg.  Unger er orange-brune.  Farverne og størrelsen på hannerne varierer afhængigt af lokaliteten.  Grundfarven hos hannerne varierer imellem grøn, turkis og gul.

Calumma parsonii cristifer har en grøn grundfarve.

Udbredelse:
Calumma parsonii parsonii finder man i det fugtige Øst-Madagaskar, fra det sydlige Ranomafana til det nordlige Anjanaharibe Sud og Masoala Peninsula.  Det mest vestlige område den lever i er Manongarivo i nordvest. Desuden lever den også på Øen Nosy boraha/ St. Marie. Man mener at udbredelsesområdet er ca. 39.800 km ².

Calumma parsonii cristifer lever kun omkring Andasibe i Øst-Madagaskar, fra (Perinet) Analamazaotra  special reserve og (Andasibe) Mantadia national park.
Læs mere om de forskellige lokaliteter HER!

 


Vis Calumma parsonii på et større kort

Grøn: Calumma parsonii parsonii. Blå: Calumma parsonii cristifer.

 

Klima:
Temperaturen inde i regnskoven ligger på omkring 24 grader om dagen, da de tætte trækroner holder varmen ude. Uden for regnskoven kan temperaturen nemt komme over 30 grader. Luftfugtigheden inde i regnskoven er meget høj, ca. 90 %. Den årlige nedbør ligger på over 3000 mm. Der er to regnperioder, den første er varm og falder fra november til april og den anden er kold og varer fra juni til august.
Læs mere om klima HER!
 

 

Habitat:
Det er en mellem - lavlandsart, som lever i 45 - 1195 meters højde.
Calumma parsonii parsonii og Calumma parsonii cristifer lever primært i mellem/ lavlandsregnskov og skovkanter, især langs skovvandløb.
C. p. parsonii lever i træer samt store buske og færdes normalt i over 5 meters højde.  
C.p. cristifer finder man i store buske og træer i minimum 2 meters højde. Især i de tidlige morgentimer og om eftermiddagen vil de sidde højt oppe i træerne, men når det bliver varmt i løbet af dagen, kravler de længere ned i træerne, hvor der er koldere og mere fugtigt.
 

Calumma parsonii parsonii habitat. Masoala.
Calumma parsonii parsonii habitat. Masoala.

Calumma parsonii cristifer habitat. Perinet.
Calumma parsonii cristifer habitat. Perinet.

 


Status:
Denne art er ifølge IUCN (the International Union for Concervation of Nature) blevet rødlistevurderet som (NT) near threatened, altså ”næsten truet”. Denne arts fald i antal skyldes primært habitatødelæggelse. Da denne art er sent kønsmoden, kan indsamling af voksne dyr (både lovlig og ulovlig) også have en indvirkning på bestanden i naturen. Den er desuden placeret på CITES (the Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora) liste 2. Eksporten fra Madagaskar blev suspenderet i 1995. Calumma parsonii lever i flere beskyttede områder, bl.a. Ambatovaky Secial Reserve, Mananara Nord, Zahamena National Park, Ranomafana national park, Masoala national park og Andasibe-Mantadia nationalpark / Analamazaotra special reserve.
Læs mere om fredning HER!
 

 

Næsten truet.
Næsten truet.

 

 

 

 

 

 

Adfærd:
Calumma parsonii er en meget stillesiddende art. Voksne dyr kan sidde stille længe uden at bevæge sig, undtagen når de skal spise, drikke, parre sig eller skide. Denne art har heller ikke tendens til at sole sig i varmen, som mange andre arter har.
Læs mere om generel kamæleonadfærd HER!
 

 

Reproduktion:
Denne kamæleonart er æglæggende og lægger ét kuld æg om året.
De er kønsmodne i en alder af ca. 3-5 år. Ved kurtisering vil hannen nikke med hovedet.
Hvis hunnen ikke er modtagelig, vil hun skifte farve fra grøn til gul med grønne prikker og gabe og hvæse mod hannen. Er hunnen modtagelig, vil hun lade hannen bestige hende bagfra. Først vil hannen massere hunnens hale med sine bagben, og kort efter vil deres kloakker mødes. Selve parringen varer ikke særligt lang tid, ca. 2-3 min. Nogle folk mener, at hunnerne efter sigende kun skulle være modtagelige i ca. én uge om året.  Hunnen vil efter 4-6 mdr lægge 20-40 hvide æg, som hun graver ned i en dyb rede i fugtigt jord (minimum 60 cm dybt). Æggene klækker i januar - februar efter 18-21 mdr. Ungerne er ca. 9 cm, når de klækker.
Læs mere om reproduktion HER!
 

 

Calumma parsonii cristifer parring. Fangenskab.
Calumma parsonii cristifer parring. Fangenskab.
Calumma parsonii parsonii. parring. Fangenskab.
Calumma parsonii parsonii. parring. Fangenskab.

 

Calumma p. parsonii "orange eye" parring. Fangenskab.
Calumma p. parsonii "orange eye" parring. Fangenskab.

Calumma parsonii, 0.1. Gravide farver. Fangenskab.
Calumma parsonii, 0.1. Gravide farver. Fangenskab.

 

 

Fangenskab:
En af de største udfordringer ved at passe C. parsonii er deres væskebehov og den høje luftfugtighed, som arten kræver. En høj luftfugtighed vil hurtigt kunne føre til bakterier i terrariet, så det er vigtigt at man finder en balance, hvor dyrene forbliver hydreret, og hvor det er muligt at holde bakterierne nede. Store terrarier er efter vores mening en nødvendighed, da det er nemmere at holde bakterierne nede, og arten har mulighed for at udfolde sig. Det ideelle anlæg til denne art er store indendørs drivhuse med regnanlæg og tågemaskiner. Med en så høj luftfugtighed er det vigtigt at skifte luften ud i terrariet. Denne art opsøger ikke altid vandet, så en ”dripper” ved den fortrukne siddeplads kan være en god ide. Flere folk har observeret, at arten har en tendens til at drikke kort tid efter, at lyset tænder i anlægget.  Det er desuden vigtigt at give dyrene en hvileperiode, for at stimulere deres parringslyst. I hvileperioden vil arten stort set ikke bevæge sig, spise eller drikke, og det er meget normalt, at de taber sig i denne periode, så det er en god ide at fodre sine dyr med vitaminer, mineraler og antioxidanter op til en hvileperiode. Calumma parsonii kræver meget plads for en vellykket parring, og ofte er det nødvendigt at have flere hanner, som må ”kæmpe” om retten til at parre hunnen for at få hormonerne i gang. Æggene skulle efter sigende kickstartes ved at holdes relativt tørt og koldt de første 1-2 måneder, ligesom ved de fleste andre Madagaskar regnskovs arter.

Mange hunner får læggenød, og det skyldes sandsynligvis kalkmangel. Blodet har simpelthen ikke nok kalk (calcium) til at få musklerne til at fungere ordentligt, så dyrene ender med at dø af udmattelse. For at undgå læggenød, giver flere avlere de gravide hunner calcium, provitamin A, beta-caroten, jod, E-vitamin og aminosyrer, men også for at æggene bliver sunde og stærke. Æggene kan udruges i fugtigt medie, som vermiculite. De klækker ved temperaturer imellem 17-25 grader.
Læs mere om vitaminer HER!

 

Calumma p. parsonii. Tysk opdræt.
Calumma p. parsonii. Tysk opdræt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Der er forskel på hvor koldt og fugtigt de forskellige lokaliteter skal have det. ”Orange eye” varianten tåler lidt højere temperaturer, hvor f. eks . ”Yellow lip” gerne vil have det lidt koldere og mere fugtigt. ”Orange eye” er den mest holdte og hårdføre lokalitet. Her er en måde, man kan holde dem på:

Forår: Dag 23-26 grader - nat 20-22 grader. 12 – 13 timers dagslys. Luftfugtighed på ca. 75 - 85 %
Sommer: Dag 26 grader - nat 19 grader. 14 timers dagslys. Luftfugtighed på ca. 75 % - 85%
Efterår: Dag 23-26 grader - nat 20-22 grader. 12 timers dagslys. Luftfugtighed på ca. 75 – 80 %
Vinter: Dag 18-22 grader - nat 14-16 (hvileperiode) 10 timers dagslys. Luftfugtighed på ca. 75 %

Det er ikke nødvendigt at have varmespots til denne art, da den ikke soler sig som andre arter. Vælger man alligevel at have en spot, er det nok at have den tændt om morgenen. De er følsomme over for fór meget UV, så det er vigtigt at der er områder i terrariet/ anlægget, hvor de kan søge væk fra UV strålerne. Som ved alle andre kamæleonarter, er det optimalt at holde dem i hver deres anlæg.
Hvis denne art skal have mulighed for at udfolde sig bare lidt og vise bare lidt naturlig adfærd, vil minimumsmål efter vores mening være D 1.5 m x B 2 m x H 2 m, men jo større desto bedre. Andre folk har dog haft held med mindre terrarier. Ungerne skal holdes som de voksne og kan godt gå sammen de første måneder, men skal senere flyttes over i hvert deres terrarie.
Læs mere om kamæleoner i fangenskab HER! Læs flere terrarieartikler HER! Læs mere om udrugning af æg HER! Læs mere om vitaminer HER!


 

Calumma parsonii parsonii, 0.0.1. Ranomafana.
Calumma parsonii parsonii, 0.0.1. Ranomafana.

Calumma parsonii cristifer, 0.0.1. Perinet.
Calumma parsonii cristifer, 0.0.1. Perinet.

 

 

 

 

 

 


 

 
Terrariet:
Terrarietype Højlands skovterrarium? 

 

Foder:
De fleste foderdyr bliver accepteret, bl.a. kakerlakker, fluer, melorm, zophobas (store melorme), møl og især fårekyllinger og græshopper. Også små gnavere og firben går de voksne heller ikke af vejen for. Da denne art vokser relativt langsomt, skal man ikke give vitamin og mineraltilskud nær så ofte som f.eks. lavlandsarter. Gravide hunner og unger bør få oftere end voksne dyr.

Læs mere om foderdyr HER!

 

Litteratur:
DUMÉRIL, A.M. C. & G. BIBRON. 1836. Erpetologie Générale ou Histoire Naturelle Complete des Reptiles. Vol.3. Libr. Encyclopédique Roret, Paris, 528 pp.
Glaw,F. & Vences,M. 1994, Klaver,Ch. J.J. & Böhme,W. 1997, Necas, Petr 1999.

GRAY,J.E. (1865). Revision of the genera and species of Chamaeleonidae, with the description of some new species. Ann. Mag. Nat. Hist. (3) 15: 340-354

KLAVER C. J. J. & BÖHME W (1997). Chamaeleonidae. Das tierreich 1997, 112. Pup. De gruyter, Berlin pp85.

METHUEN, P. A. & J. HEWITT (1913). On a collection of reptiles from Madagascar made during the year 1911. Ann. Transvaal Mus. 3 (4): 183-193.

NECAS  P. (1999). Chameleons, natures hidden jewels.  IBSN 3-930612-49-6

OKAJIMA, Y, KUMAZAWA, Y. (2010). Mitochondrial genomes of acrodont lizards: timing of gene rearrangements and phylogenetic and biogeographic implications. BMC Evolutionary Biology 10:141

PARSONS, J. (1768). An account of a particular species of Cameleon. Philosophical Transactions 58: 192-195

RAXWORTHY C.J., MEYER E.M., NUSSEBAUM R.A., SCHNEIDER G.E., ORTEGA-HUERTA M.A. & PETERSON A.T. (2003). Predicting distributions of known and unknown reptile species in Madagascar.  NATURE |VOL 426 | 18/25 DECEMBER 2003

SCHMIDT W., TAMM K. & WALLIKEWITZ E. (2010). Chamäleons. Drachen unserer Zeit.  ISBN-10: 3866591330 ISBN-13: 978-3866591332

 

Tak for lån af billeder:

Anna Chernova.

Andreas Augustin.

Frank Vassen. Flickr.

Olaf Pronk. Flickr.

Sune Obsen.

Thomas Althaus. pantherchameleon.de

 

 

DVD




Opsat i CMS Joomla. Template design af Grover. Copyright paa indhold Kamaeleon Team Danmark.