Opsummering:
- Kamæleoner får deres væskebehov dækket via tåge, dug, regn og foderdyr.
- Generelt set, oplever kamæleoner en fugtig nat og tør dag.
- Konstante våde terrarier, er grobund for bakterier.
- En tågemaskine kombineret med et regnanlæg er den bedste investering.
Hvad betyder luftfugtighed?
Luftfugtighed er et mål for hvor meget vandamp luften indeholder.
Lugtfugtigheden måles enten som absolut luftfugtighed eller relativ luftfugtighed, hvor relativ luftfugtighed er det vi skal koncentrere os om.
Relativ luftfugtighed:
Den relative luftfugtighed er forholdet mellem den aktuelle mængde vanddamp i en luftmasse og den maksimale mængde vanddamp, som luftmassen kan indeholde, hvilket afhænger af luftmassens temperatur og tryk.
Relativ luftfugtighed udtrykkes normalt i procent med værdier fra 0 % til 100 % og måles med et hygrometer.
Mængden af vanddamp som luft kan indeholde, stiger ved højere temperaturer.
Derfor vil en luftmasses relative fugtighed falde hvis luftens opvarmes, og tilsvarende stige hvis luften nedkøles.
Dvs. at ved fortsat nedkøling vil den relative luftfugtighed på et tidspunkt nå 100 %, og vanddampen vil begynde at kondensere.
Det sker både om aften når duggen falder, men altså også i vores terrarier.
Ser man på flere af vores pasningsvejledninger vil man også se at de skal have en betydelig højere luftfugtighed om natten end om dagen.
Hvordan får kamæleoner dækket deres væskebehov i naturen?
I naturen kommer kamæleoner i kontant med vand på de følgende måder.
- Regn
- Dug
- Luftfugtighed
- væske fra foderdyr
I naturen oplever kamæleonerne kun regn i perioder, det som vi kalder regntider.
Det er her hovedparten af årets nedbør falder.
Hvor meget regn en kamæleon oplever i naturen, afhænger af hvor arten lever henne.
Selvom der ikke er nogen tvivl om, at kamæleoner drikker vand fra bladene, når det regner, så er det en overraskende lille procentdel, der benytter denne metode, da de fleste kamæleoner rent faktisk vil søge ly i vegetationen, når det regner.
Der er ingen tvivl om ,at kamæleoner bliver draget, af vand som drypper, men de fleste bryder sig ikke om at blive overdushet/ forstøvet med vand.
Netop derfor kan en dripper være et godt supplement til deres daglige væskeindtag.
I tørkeperioden falder der lidt eller ingen regn.
Tørkeperioder kan slå hele populationer ihjel, hvor æggene i jorden er kamæleonernes strategi til at overleve.
Et eksempel på dette, er Yemenkamæleonen (Ch. calyptratus), som klækker i starten af regnperioden og dør senere på året, når tørken sætter ind.
Ca. 90 % af Yemenkamæleonerne i naturen bliver kun ca. 7-8 måneder, da insekterne forsvinder i takt med at vegetationen dør.
Der er flere strategier, kamæleonerne benytter for at overleve en tørkeperiode.
Nogle arter gemmer sig i bl.a. hule træer og går i en form for dvale.
Andre arter minimerer deres fødeindtag, og bevæger sig ikke i flere måneder for at spare på energien.
Hvordan overlever de arter så, som måske ikke oplever regn igennem et helt år?
Jo, svaret er faktisk ens og gældende for de fleste arter af kamæleoner, nemlig den høje luftfugtighed om natten.
Når solen går ned falder temperaturen, luftfugtigheden stiger, og der dannes dug.
Når kamæleonerne vågner om morgnen, er grene og blade dækket af dug, som kamæleonerne kan lappe i sig.
Vandet på bladene er dog kun den halve sandhed, da de skulle drikke utroligt store mængder dug, for at få dækket deres væskebehov.
Svaret ligger i den høje luftfugtighed om natten, som de fleste arter oplever.
Selv i tørkeperioden falder temperaturen om natten, og den kølige luft bliver fyldt med små vandpartikler.
I mange biotoper vil tågen rulle ind over landskabet, fra de nærliggende bjerge eller fra kysten.
Kamæleoner indånder vand fra luften, som kroppen så kan udnytte.
Vi udånder alle sammen vand hver nat, også os mennesker.
Vi mennesker udånder lidt under en 1 litter vand hver nat.
Den høje luftfugtighed om natten minimerer det væsketab hos kamæleonen, da den indånder ny luft som er fyldt med vandpartikler.
Det er en specialiseret teknik, som kamæleoner har udviklet igennem millioner af år, som netop gør dem i stand til at overleve i biotoper, hvor det ikke regner i måneder, eller år.
Netop mangel på tåge om natten og en lav nattetemperatur er en af grundene til, at vi ser så mange kamæleoner i fangenskab lide af dehydrering og drikke så meget, når der bliver forstøvet med vand.
Husk at jo koldere det er, des hurtigere vil der dannes dug.
Den lave nattetemperatur spiller en afgørende rolle.
Kold luft kan indeholde mindre vanddamp end varm luft.
Det er netop derfor, vi oplever dug om natten på vores græsplæne, fordi temperaturen er faldet og luftens “bæreevne” er blevet overskredet.
Det er de færreste, der kan tilbyde deres kamæleon en lav nattetemperatur på f.eks. 14-16 grader, som de fleste arter faktisk vil fortrække; selv arter som Yemenkamæleonen.
I de fleste danske hjem har vi en nattetemperatur på ca. 20 grader og en luftfugtighed på ca. 50 %
Vores klima i huset er altså markant anderledes end det, som kamæleonerne oplever ude i naturen.
Det er her, at vores terrarier kommer i spil, da vi har mulighed for at skabe en kunstigt men semi-naturligt klima.
Den lave nattetemperatur kan være svær at tilbyde, med mindre man har en kælder eller en udebygning.
Et åbent vindue vil hos de fleste arter være tilstrækkeligt, men om sommeren kan det blive et problem at holde temperaturen nede.
Væske fra foderdyr:
Der er ingen tvivl om, at kamæleonernes føde, er med til at hydrerer kamæleonen.
Det store spørgsmål er dog, i hvor stor en grad.
Der er stor forskel på hvor meget vand de forskellige arter af foderdyr indeholder og hvad insekterne er blevet fodret med af vådt foder.
Her er et kort overblik over hvor meget væske de mest brugte foderdyr indeholder.
Disse tal vil varierer afhængigt af hvor de er opdrættet og hvad insekterne har spist.
M. sexta (hornlarver) 85%
G. domestica (husfårekylling) 77%
B. mory (silkelarver) 76%
M. domestica (stueflue) 74,8%
D. melanogaster (lille bananflue) 74%
D. hydei (stor bananflue) 71%
L. migratoria (vandre græshopper) 62%
B. dubia ( dubia kakerlak) 61%
G. mellonella (voksmøllarver) 60%
Z. morio (zophobas larve) 59%
T. molitor (alm melorm 59%
Hydrering i fangenskab:
Det har været en udbredt metode, at sprøjte vand i terrariet om dagen, når kamæleonen er vågen.
I alt for mange år, har vi misforstået hvordan kamæleoner lever i naturen, Ja man kan sige at vi næsten har vendt det på hovedet.
– Fangenskab: varme tørre nætter og endnu varmere fugtige dage.
– Naturen: kølige fugtige nætter og varme tørre dage.
Dette er naturligvis skadeligt for kamæleonerne, som ofte dør alt for tidligt.
Når det regner i naturen, dækker skyerne for solen og temperaturen falder.
En høj temperatur kombineret med en høj luftfugtighed er unaturligt og en grobund for bakterier og svamp.
Efter midnat kører tågemaskinen, og luften bliver fyldt med vandpartikler.
Et regnanlæg kan evt. køre et minut, så tågen bedre kan klæbe sig til de fugtige omgivelser.
Tågemaskinen bør tilsluttes en timer, og hvor længe den kører afhænger af størrelsen på terrariet, hvor meget udluftning der er og naturligvis arten af kamæleon.
Mine tågemaskiner kører 5-6 timer hver nat, afbrudt af et par pauser på 15 min, da risikoen for at overdrive med tågen, naturligvis også skal tages alvorligt.
Vi ønsker ikke en konstant tyk tåge, da vi ikke vil “drukne” vores dyr, men en let tåge som fylder terrariet.
Du må altså selv eksperimentere og erfare, hvor længe din tågemaskine skal køre om natten.
Udskiftningen af luft er desuden vigtig for at kunne oprette et sundt og bakteriefrit miljø.
Af netop den grund, har mange folk valgt at bruge netterrarier. Det har dog den ulempe, at man ikke har kontrol over luftfugtigheden og temperaturen.
Det er de færreste som ønsker 100% luftfugtighed i ens hus.
Når det bliver morgen, burde der gerne ligge dug på planterne, som kamæleonerne kan drikke, hvis de har behov for det.
Man kan evt. have et regnanlæg til at køre 1 minut, inden lyset tænder.
Når lyset tænder, betyder det at solen er stået op, og det betyder varme.
Efter at have lappet lidt dug i sig, skal kroppen varmes op, så der er energi til at jage.
Terrariet bør derfor tørre helt ud et par timer efter, at lyset er tændt.
Varmespotten kan evt slukkes midt på dagen, men husk at der stadig skal være tilstrækkeligt med lys i terrariet.
Mange kamæleonarter trækker længere ind i vegetationen når solen står højest på himlen.
I vegetationen kan kamæleonen sidde i læ for varmen og de kraftige UV stråler.
I løbet af dagen hvor terrariet er helt tørt, vil de levende planter i terrariet skabe små lommer med højere luftfugtighed, som kamæleonerne har mulighed for at trække sig tilbage til.
Planterne hæver ikke blot luftfugtigheden, men de tilbyder også skjulesteder og hjælper med at rense luften.
Ud på eftermiddagen, kan man tilbyde kamæleonerne et minut med regn, eller en dripper.
For at simulere regnskyer kan man slukke varmespotten 15 minutter før, så dyret ved, hvad der skal til at ske.
Man kan evt. efterfølgende tænde for sin varmespot et par timer for at efterligne de sene eftermiddagstimer med sol.
Senere på aftenen slukkes lyset ,og ved midnat tænder tågemaskinen, og vi er tilbage til punkt 1.
Eksempel på hydratiseringsplan:
Det følgende diagram viser samspillet og tidsplanen mellem lysene og vores hjælpemidler til at give væske, nemlig en tågemaskine (luftfugter), en drypper og et regnanlæg.
Tekniske hjælpemidler til hydrering:
Drypper:
En Drypper/Dripper, er egentligt bare en beholder med en fastmonteret slange, der kan indstilles ved hjælp af en klemme, så den giver de ønskede mængder dryppende vand.
Den bør placeres uden for terrariet, så man har mulighed for at vælge, hvilken plante den skal vande næste gang.
Man kan købe flere forskellige typer, men det er altså også utroligt nemt selv at lave dem.
Fordelen ved en dripper er at disse ”dryp” giver bevægelse når de lander på bladene og vil hermed stimulere kamæleonen til at drikke.
En anden fordel er, at kamæleonen vil have adgang til vand i en længere periode, alt efter hvor stor en beholder dripperen har, og hvor tit den drypper.
Ulempen ved dette system er det overskydende vand, så man må have en beholder hvor vandet kan dryppe ned i, da bundlaget ellers vil blive alt for fugtigt.
Dette system kan IKKE stå alene, men bør kombineres med tågemaskine og eller et regnanlæg.
Tågemaskine (Ultra lyds luftfugter)
Folk fokuserer ofte på hydrering i dagtimerne, fordi man ikke tænker på, hvad der foregår om natten.
Ligesom os mennesker, mister kamæleoner fugt gennem deres ånde om natten, hvilket er hvorfor kamæleoner ser ud til at drikke så meget i fangenskab, når de ikke har adgang til en høj luftfugtighed om naturen.
Ved at benytte en tågemaskine om natten, reducerer man deres dehydrering om natten.
Der findes en lang række forskellige luftfugtere på markedet, nogle lavet til vores huse og andre specielt fremstillet til terrarier.
Hvilken type man bruger er op til en selv, men som udgangspunkt skal de kunne placeres uden for terrariet.
Regnsystem/ vandingsanlæg:
Regn eller vandforstøvning, kan være alt fra en simpel håndforstøver til et avanceret automatisk regnsystem.
Regnanlæg sender en fin tågespray ind i terrariet og dækker bladene med vand.
Herfra vil kamæleonen drikke dråberne af bladene.
Vandingsanlæg er noget af det bedste, vi kan tilbyde vores kamæleoner og har man mange kamæleoner, vil det spare en for meget tid.
Højtryks pumper har dog en tendens til at slå vandråberne for meget i stykker, hvilket gør at kamæleonen ikke når at opfatte en vandning som en mulighed for både at drikke.
Derfor andbesfaler jeg at bruge lavtryks regnanlæg.
For det første kan de holde til at kører i flere minnutter ad gangen og for det andet slår det ikke dråberne nær så meget i stykker, så kamæleonerne opfatter det mere som et naturligt regnvejr.
En af de helt store fordele er, at de kan tilsluttes en timer, så du kan køre dem, ikke kun til regn om eftermiddagen, men om natten , mens du er på arbejde, og mens du er væk på ferie.
Ulempen ved et regnsystem er, at vand skydes ud under tryk.
Dette er ikke behageligt for kamæleonen, og oftest vil de flygte fra regnen.
Det handler altså om at placere sine dysser, så der er mindst risiko for, at de rammer kamæleonens favorit plads.
En anden ulempe er, eller kan være den overskydene vand, som evt. kan opsamles i bunden af terrariet ved hjælp af et dræn.
Min fremgangsmåde er at forstøve/ dushe regn om natten i forbindelse med tågemaskinen, for at få kamæleonen til at vågne op til våde omgivelser.
Da de normalt sover i beskyttede steder, f.eks. i ly af bladene, rammes de ikke direkte af regnens stråler.
Det eneste tidspunkt, hvor jeg hydrerer mine kamæleoner om dagen, er med en drypper, eller en sen eftermiddags regn når varmespotten er slukket.
Det har længe været af den opfattelse, at kamæleoner renser øjne når det regner.
Denne teori er opstået i hobbyen, når dyr i fangenskab har “renset” deres øjne, når vi har sprøjtet dem med vand.
Nyere forskning viser dog, at grunden til ,at de “vasker” deres øjne, netop er forsaget af de kraftige stråler, som irriterer øjnene.
Der er så vidt jeg ved, ingen dyr som renser øjne ved hjælp af vand udefra.
De fleste dyr har tårekanaler (inklusiv kamæleonen) og danner selv den væske, som renser deres øjne.
Problemer med kalk i vandet?
Hvis man ikke fjerner kalken i vandet, vil der meget hurtigt komme kalkpletter på ruder og planter hvilket er grimt og kan være svært at fjerne.
Desuden kan kalken tilstoppe ens tåge og regnanlæg med tiden.
Nogle folk bruger derfor et osmoseanlæg, som er tilsluttet en vandhane.
Osmoseanlægget har den fordel at det fjerner kalken i vandet og derved sparer man mange timers pudsning af ruder.
Når man benytter osmosevand, skal man dog være opmærksom på, at det fjerne vigtige mineraler fra vandet, som kamæleonerne har brug for. Det skal man evt. tænke ind i sin foderplan, i forhold til vitamin-mineraltilskud.
Regnvand er en oplagt mulighed for at samle kalkfrit vand til ens maskiner. Her skal man dog være opmærksom på at vandet bliver renset inden brug. Der findes forskellige filtre som kan købes til en fornuftig pris.
Tegn på dehydrering & overhydrering:
Urinsyre:
I sunde og godt hydratiserede kamæleoner udgør mængden af synligt orange krystalurat (urinsyren salte) fra 15 til 50 procent!
Mere orange er et tegn på dehydrering.
Mindre orange end 15% og endda helt hvide urater er et tegn på overhydrering!
Indsunkne øjne:
Selvom at indsunkne øjne meget vel kan være et tegn på dehydrering, så kan det skyldes flere ting.
Der er en vis tro på, at hvis en kamæleon har indsunkne øjne, er den dehydreret.
Det er faktisk IKKE sandt i langt de fleste tilfælde.
Indsunkne øjne kan være en indikation af stress, sygdom, humør, søvn, aggression osv.
Før du begynder at skrue op for vandet, så se først efter andre symptomer på dehydrering.
Andre symptomer på dehydrering:
Mistet hudelasticitet.
Fremtrædende ribben.
Mere end 60% af orange krystal urater.
Tør slim i munden.
Tørre og lidt lukkede øjne.
Sænket aktivitet.
Ekstrem let vægt.
Svaghed og dårlige bevægelser.
