Opsummering:
- kamæleoner har brug for et stort og højt terrarie.
- Terrariet skal være helt fyldt med planter, men have et åbent område i toppen, hvor de kan få UV og varme.
- Kamæleoner har brug for et skjult område for at føle sig trygge
- Kamæleoner foretrækker vandrette grene
- Der skal være grene som fungere som “varmepladser”, UV.områder, drikkepladser og sovepinde.
- Terrarier med faste sider (glas eller pvc), er nemmere at have kontrol over temperatur og/eller fugtighed.
- Netterrarier bør primært bruges udendørs om sommeren.
- Levende planter, ingen plastik
Hordan skal terrariet indrettes?
Det første du skal vide om kamæleoner er, hvordan deres terrarie skal se ud.
Der er et åbent område, der har lys, et solbadeområde og UVB
Der er et tæt beplantet område, hvor kamæleonen kan gemme sig og føle sig tryg.
Der er et netværk af grene, der giver kamæleonen adgang til alle de nødvendige områder, inklusive varme, UVB, mad, vand og skjul.
Lodrette grene er fint til at forbinde klatreområdet, men kamæleoner kan generelt godt lide at vandrette grene.
Målet er at indrette terrariet sådan, at der er flere mikroklimaer i terrariet, så kamæleonen selv kan vælge hvor varmt eller fugtigt den vil have det. Netop derfor er det vigtigt at have et stort terrarie, da dette ikke er muligt i et lille terrarie. Med denne opsætning kan kamæleonen effektivt regulere sin egen temperatur.
En af de mest almindelige fejl, som folk begår, er ikke at have nok planter so tilbyder skjulesteder.
Størrelsen på terrariet:
Det er svært at give et mindstemål, da større ALTID er bedre.
Efter min mening, er mindste mål for en kamæleon, 90cmBx 90cmD x 120cmH.
Selv med en lille kamæleon, er det vigtigt at have et stort terrarie, så man har mulighed for at lave klimazoner/ mikroklimaer, så kamæleonen selv får mulighed for at vælge.
Det nytter ikke meget at have en varmevariation, der går fra den høje værdi til den lave værdi i afstanden svarende til længden af din kamæleons krop. Så terrariet skal være stort nok til, at du kan skabe en varmevariation, der tillader det.
Hvis en ung kamæleon er gammel nok til at blive solgt, er den gammel nok til at gå ind i et ordentligt tilgroet terrarie i voksenstørrelse.
Du skal spørge dig selv, hvis du var en fri kamæleon, ville du så gide bo i et lille terrarie??
Husk at kamæleonerne ikke selv kan vælge og at DU har ansvaret for at de får et værdigt liv.
Faste sider eller net:
Der har i mange år gået rygter om at kamæleoner kun trives i netterrarier.
Dette er langt fra sandt. Mange af disse påstande stammer fra USA, hvor de holder deres kamæleoner uden for.
Der er tidspunkter, hvor netterrarier er passende, og tidspunkter, hvor glasterrarier er passende, og tidspunkter, hvor en hybridterrarier er bedst egnet. Det handler om, hvor meget ventilation du har brug for i betragtning af dit miljø.
Hvis du bor i et miljø, der er tæt på, hvad kamæleonen har brug for, er et netterrarie oplagt.
Hvis du har brug for mere kontrol over det indre klima, dvs. Temperaturer og luftfugtighed, så er et terrarie med faste sider, hvad du har brug for.
Jo mere net des mere ventilation og spredning af varmen og luftfugtigheden.
Jo mere solide sider, des mere kontrol har du over miljøet.
Det rigtige terrarie er derfor en vurdering baseret på dit miljø.
I de fleste tilfælde anbefaler jeg folk terarier med faste sider, da vores indeklima i Danmark ikke er optimalt for de fleste kamæleoner. Her hentyder jeg til den høje luftfugtighed om natten som næsten alle arter kræver, men som vi af gode grunde ikke kan have i hele huset.
Eksempel på hvordan man kan lukke siderne på et netterrarie.
Ventilation:
Ventilation i form af netflader er ualmindeligt vigtigt.
Helt ”almindelige” arter som Chamaeleo calyptratus (Yemen-kmæleon) og Furcifer pardalis (Panter-kamæleon) , vil trives med en god ventiltions i terrariet.
Selv arter som ikke KRÆVER meget ventilation, vil de som regel trives med masser af frisk luft.
Undtagelsen der bekræfter denne regel, er de bundlevende bladkamæleoner fra regnskoven, men heller ikke disse arter kan trives i en helt stillestående atmosfære.
De fleste terrarier som man kan købe “færdigtbygget”, har alt for lidt ventilation.
Toppen vil ofte kun have en enkelt tynd netramme, så der er ikke plads til lysstofrør eller varmelamper uden for terrariet.
Hele toppen bør være af net, så alt ens belysning kan sidder og lyse igennem nettet.
Det at simulere vinden i fangenskab, ved hjælp af elektriske ventilatorer, er ikke noget ret mange gør noget ud af.
Det er faktisk en skam.
Små aktive arter, som f.eks. Trioceros elliotti, er vind virkelig en ting der sætter skub i den naturlige adfærd.
Bare bladene er i bevægelse i f.eks. 1 time i de tidlige formiddagstimer, hvor der jages aktivt, vil man opdage hvordan kamæleonerne gebærder sig i naturen.
Baggrunden:
Baggrunden tilbyder klatremuligheder og skjul.
Der er flere måder at dekorere siderne på i sine terrarier, eks. med “make make” (dekorationsbeton), fliseklæb, flamingo, kork osv. , det er en smagssag.
Nogle folk giver deres træterrarier knauf (flydene folie) og presser jord, mos eller sand i, hvilket giver et flot og naturligt look. Silikone kan også bruges til at trykke ting fast i.
Der findes flere typer af kork, hvor nogle er mere naturlige end andre.
Det “billige” kork er et meget brugt produkt og hvis der krasses i overfladen med en gaffel kan, det give et mere naturligt look, ulempen er dog at det suger meget af lyset i terrariet.
Det er ikke en nødvendighed at dekorere siderne på sine terrarier, men det optimere klatremulighederne til dyrene og man udnytter mere af pladsen i terrariet, i forhold til de tomme flader.
Hvis man bruger glasterrarier, så er det en god ide at dække så mange af siderne til som muligt, så dyret får mere fred.
Jo færre glassider der er, des mindre skal kamæleonen forholde sig til ting udenfor terrariet, så som andre dyr, mennesker, tv eller lys fra rummet efter deres “sengegtid”.
Grene:
kamæleoner har udviklet sig til at leve i vegetationen, hvilket deres fødder er godt godt bevis på.
Terrariet skal derfor være fyldt med grene, for at udnytte pladsen og give kamæleonen mulighed for at sidde i forskellige klimazoner.
Grenene skal være horisontalt orienterede og forbundet med lodrette og diagonale grenveje.
Grenene i terrariet har i teorien syv vigtige funktioner.
Sol/varme området:
Det er den gren, hvor kamæleonen får sin varme og evt UVB.
Denne gren er normalt 20 cm fra toppen under lampen, så det passer til arten.
Der må ikke være varmere under på solpladsen, end at du kan ikke selv kan have hånden under.
Varmepæren er oftest tændt et par timer om morgenen og eftermiddagen.
Grenene bør placeres i toppen af terrariet, men i en sådan afstand, at kamæleonen ikke kan nå nettet, eller blive brændt af pæren.
UV-pladsen:
Denne gren er normalt 20 cm fra toppen under UVB røret, så det passer til arten.
Kamæleonen skal have mulighed for at vælge at sidde under UV lyset, uden at den behøver få den kraftige varme fra en evt varmespot.
Arter som F.pardalis og Ch. calyptratus trives godt med et UV index på ca. 3-4 på de øverste grene.
Grenene bør placeres i toppen af terrariet, men i en sådan afstand, at kamæleonen ikke kan nå nettet, eller blive brændt af lampen/røret.
Der skal naturligvis også være grene længere nede i terrariet, med et lavere UV index.
Sovepladsen:
Da jeg anbefaler tågemaskiner, vil kamæleonen oftest automatisk finde en soveplads tæt på der hvor tågen først falder. Kamæleoner vælger oftest i naturen, de tynde grene i vegetationen, så krybdyr har svært ved at komme til dem. En anden årsag er måske også, at de er mere eksporneret for den høje luftfugtighed, som falder om natten.
Drikkepladsen:
Benytter man en drypper eller et regnanlæg, skal der være grene, der er tæt nok på bladene, som vandet drypper ned på.
Spisestedet:
Der skal være en gren, som er placeret med en afstand, så kamæleonen kan ramme foderskålen.
Skjul:
Dette er en vandret gren, der giver din kamæleon mulighed for at gemme sig bag blade. Sky kamæleoner vil gå der for at gemme sig, sove og trække sig tilbage, når de bare ikke ønsker kontakt, eller en fremmed kommer ind i rummet.
Motorveje:
Disse grene forbinder hele terrariet, så kamæleonen hurtigt kan skifte plads.
Mang af disse grene vil naturligvis også blive brugt som de øvrige punkter.
Eksempler på kamæleoner som sover i naturen:
Tykkelsen på grene:
Det er desuden uhyre vigtigt, at grenene er af forskellig tykkelse og at de mest oplagte siddegrene er af tykkelse, så de passer til kamæleonens fødder.
Alt for ofte bruger folk for tykke grene.
Min erfaring siger, at kamæleoner fortrækker grene, hvor fødderne næsten kan nå hele vejen rundt om.
Grene skal have forskellige diametre, og det maksimale skal være lige stort nok til, at de kun kan vikle deres fødder halvvejs rundt om det. De kan selvfølgelig bruge tykkere grene til klatring, men de tyndere foretrækkes.
Jeg henter grene for skoven og bruger dem som de er. Nogle folk vælger at hælde kogende vand over, for at dræbe evt “utøj”, hvilket jeg dog aldrig har fundet nødendigt.
Planter:
Opsummering:
- Planter tilbyder et skjulested, så din kamæleon kan føle sig tryg. Det betyder nok blade til, at du ikke kan se dem, når de vil gemme sig.
- Blade fungere som drikkekar til når kamæleonen slikker vand i sig. . Det betyder, din drypper, regnanlæg eller tågesystemer, ligger et lag vand på bladene, der er inden for rækkevidde af en siddende gren.
- Planterne laver mikroklimaer i terrariet som har en højere luftfugtighed. Levende planter producerer fugt, som er gavnlig for kamæleoner.
Kamæleonerne, som gruppe, er specielt designede til at leve i vegetation.
Selvom mange andre øgler også lever i træerne, har kamæleonerne taget konsekvensen, og byttet de lynhurtige bevægelser, som ellers er en fællesnævner for andre firben, ud med evnen til at bevæge sig sikkert på de tyndeste grene.
Plantedække er afgørende for trivslen for din kamæleon.
Planter vil være i stand til at give den skjul og blade som de kan drikke vand fra, som kamæleoner har brug for.
Planter hæver også luftfugtigheden og renser luften.
Plastikplanter:
Plastikplanter er blevet brugt uden problemer af mange opdrættere i årtier. De er nemme at bruge og nemme at desinficere.
Det er nok primært racks med mange unger, hvor plastikplanter er mest anvendelige.
Personligt er jeg ikke fortaler for brug af plastik, da kamæleoner drikker af disse plastikblade og vi ved endnu ikke hvor mane skadelige stoffer som overføres til kamæleonen.
Visse arter spiser af bladene for at få fibre til tarmen, hvilket er en af grundene til at jeg ikke anbefaler plastikplanter.
Indretning med planter:
Valget af planter er en smagssag, da de ikke blot skal opfylde kamæleonens behov, men også være pæne i vores øjne.
Mange af de planter som man finder i kamæleonernes naturlige habitater, er ikke mulige at købe som stueplanter, derfor må vi finde alternativer.
Jeg vil her nævne nogle af de planter som jeg har haft god erfring med igennem årene.
De forskellige planter har forskellige anvendelsesmetoder, hvilket betyder at jeg har delt dem op i nogle punkter.
Høje planter som fylder:
Du tager en plante af passende størrelse og sætter den i midten af dit terrarie.
Indretning med høje fyldige planter er den hurtigste måde at få vegetation i dit kamæleonterrarie.
De mest brugte planter er Ficus-træer eller Hibiscus-træer.
Ficus er en slægt, der omfatter omkring 850 arter.
Når du hører kamæleonfolk taler om Ficus, taler de oftest om Ficus benjamina eller Ficus binnendijkii, men figentræer hører til samme slægt og er også meget brugbare.
Hibiscus er en slægt, som er udbredt især i Afrika og Asien.
Den består af mere end 200 arter.
Det er nok oftest hawaiblomsten (Hibiscus rosa-sinensis) som folk tænker på, når de høre navnet Hibiscus.
Denne plante er ikke kun smuk når den blomstre, men den er også rig på mange vitaminer og mineraler, så de kan fodres til ens insekter.
Af andre planter kan bl.a. nævnes Lykkekastanje (Pachira aquatica)
Klatreplanter til siderne:
Disse planter, er enten monteret på siderne af terrariet i potter, eller udplantet i bundlaget, så de kan vokse op af væggene.
Uanset om det er til visuel isolation, for at hæve luftfugtiheden eller bare for æstetik, hjælper planter, der vokser op langs væggene, med at bryde de kunstige barrierer op.
Ved at sætte planter op på siden af terrariet er du i stand til at holde bunden af terrariet fri.
Dette har en hygiejnisk fordel, at afføring kan ryddes op hurtigt, og du kan med fordel lave et dræn i bunden.
Dette fjerner alt overskydende vand i terrariet.
Her er nogle klatreplanter som jeg varmt kan ambefale.
Kongevin (Cissus rhombifolia), Hængefigen (Ficus pumila), Brombær (Rubus sp.), Hjertefilodendron (Philodendron scandens)
Planter til pynt:
Disse planter giver måske ikke de bedste klatre eller drikkemuligheder, men er med til at skabe et mere naturtro og smukt terrarie.
Acacia sp. og albizia sp. er begge to slægter af buske/ træer, som kamæleoner oftes findes i.
Planter til fylde:
Disse planter skal være med til at skabe skjulesteder til kamæleonen og lave små “fugtlommer” i terrariet.
Her er nogle af de planter som jeg har været glad for at bruge.
Fingerfilondendron (Monstera deliciosa), hawaiblomsten (Hibiscus rosa-sinensis), Gummitræ (Ficus elastica), Drageblodstræ (Dracena marginata) og Kaffetræ, (Coffea arabica)
Desuden kan mange Bregner, græsarter bruges.
Giftige planter:
Vi står i en vanskelig situation, hvor vi ikke aner, hvilke planter der er giftige for kamæleoner.
De giftlister vi har er til pattedyr og fugle, som bare ikke kan overføres til kamæleoner.
Flere arter af kamæleoner er opserveret nippe hist og her af planterne, selvom at det nok er Yemenkamæleonen som vi har mest erfaring med.
Gennem tiden har jeg og andre i hobbyen noteret hvilke planter der ikke er gifte for kamæleoner, ved både at spise blade og drikke dug fra dem.
Visse planter som ellers er kendte for at være giftige, feks. Ficus benjamina, ser ikke ud til at volde skade på Yemenkamæleonen.
Det ser dog ikke umiddelbart ud til at kamæleoner kan skelne imellem giftige og ikke giftige planter, da de fortsætter med at spise planter, der anses for at være mere farlige såsom philodendron og vedbend.
Bunden af terrariet:
De fleste terrarier kommer med en plastik eller glasbund og desværre næsten altid uden dræn.
Der er i teorien to måde at anskue det på. En steril bund uden bundlag eller en bioaktiv bund, bestående af jord, sand nyttedyr mm.
En af de VIGTIGESTE ting som du bliver nødt til at planlægge efter, er, hvor meget overskydende vand der vil løbe igennem terrariet.
En tågemaskine der køre hele natten, en drypper, eller et regnanlæg afgiver mere vand end de fleste lige regner med.
Netop derfor benytter de fleste folk et dræn.
Den mest effektive metode til at løse dette problem er en drænbakke, der samler vandet under terrariet.
Nogle folk vælger at lave en slags “sivedræn” med legakugler, fiberdug mm, men her er ulempen af vandet bliver i terrariets bund, så det er med til at hæve luftfugtigheden.
Den konstante fugtige jord, er grobund for bakterier, svamp og døde foderinsekter. En drænbakke fjerner så meget af denne risiko som muligt.
Der er mange forskellige måder at konstruere et evt. bundlag. Nogle bruger, jord, sand, spagnummos, eller en blanding.
I de terrarier hvor dyrene kræver en højere fugtighed kan man evt. bruge en blanding af muldjord og strandsand, som holdes let fugtigt.
Specielt drægtige hunner bør have et bundlag på 20-30cm, hvor de kan lægge deres æg, men nogle folk vælger dog at fylde en spand/tønde hvor den kan lægge æggene.
Visse arter, inden for eksempelvis Brookesia, Palleon, Rieppeleon og Rhampholeon skal have visne blade og barkstykker, hvor de kan gemme sig.
Bundlaget bør renses ofte for afføring, da der ellers nemt kan opstå ufordelagtige bakterier.
Man kan også prøve at opretholde en naturlig balance i bundlaget med springhaler, bænkebiddere eller andre små insekter.
Kræver arten utroligt meget vand og meget høj fugtighed (bl.a. Calumma globifer og Calumma parsonii), kan man fravælge bundlaget, da det vil resultere in en mudderpøl, hvis der ikke er indbygget et dræn, i bunden af terrariet.
I vores øjne er dræn et MUST da den daglige dushning ellers vil resultere i et mudderpøl også hos savanne arterene.
Bundvarme er ikke sjældent ideelt til kamæleoner.
Dræn:
Det er efter vores mening et must med dræn i bunden af terrariet, i hvert fald hvis dyrene skal have mulighed for at blive ordentligt hydreret og have mulighed for at vaske deres øjne, uden at bundlaget bliver en stor mudderpøl. De fleste arter har godt af min. 5 minutters regn dagligt, selv savannearter, men samtidigt er det vigtigt at bundlaget hurtigt tørrer ud, i hvertfald hos de arter som kræver en lavere luftfugtighed. Et ordentligt dræn sørger for at man kan give ens kamæleon rigeligt med vand og samtidig holde det rigtige milijø inde i terrariet.
Der er flere forskellige måder at lave dræn på, og ikke én måde er den rigtige, men her er nogle måder som vi har god erfaring med.
Et alternativ til dræn i træterrarier, vælger nogle folk at bore huller i deres glasterrarier.
Når man borer huller i glas, er det vigtigt, at boret står lodret fra bunden, så hele boret hele tiden rammer glasset.
Det kan være en god ide at lave en skabelon af træ eller glas, så man kan holde boret helt stille når man borer i selve terrariet.
Det er vigtigt at bruge vand, da det køler boret ned og skaber den nødvendige fiktion, for at boret kan skærer hul i glasset.
Når man har skabelonen klar, og hældt lidt vand ned i skabelonen, er det bare om at komme i gang. Man skal huske ikke at presse for meget, men lade boremaskinen gøre arbejdet.
Dræn til bladkamæleoner:
Et alternativ til et rigtigt dræn med afløb, kan være et drænlag af Lecakugler eller akvariegrus, dækket af et lag kul med en stofmembran over og under for at undgå at lagene bliver blandet sammen.
Ovenpå kommes bundlaget som planterne skal plantes i.
Til sidst jordoverfladen, som er den overflade man kan se og dyrene vil benytte.
Leder man efter et firma som sælger terrarier med dræn, kan jeg varmt anbefale det engelske firma chameleonworldmuji.co.uk
